Bairdsryle 1K på Værnengene d. 10.9.23

Af Eva Foss Henriksen

Langt de fleste fugledage er lidt underlige, og de resterende højst mærkelige, idet man aldrig finder det man regner med.

Søndag d. 10.9 kørte jeg en gråtåget vindstille dag op til Værnengene.

Her var en helt uhyggelig fugletomhed, kun afbrudt af to Vipstjerter og en mærkelig grøn farve i græsset. Nu skal man ikke give op, så jeg gennemså Nordladens Bysvaler for at se om der var en Stensvale. Det var der ikke.

Derpå ned til 90 grader svinget om noget gik der. Et overraskende pænt mylder af fouagerende Ryler, Dværgryler og Præstekraver, holde ind og kigge på dem.

Her var en småryle, som fangede blikket ved at spurte lynhurtigt rundt.

Hvorfor gør den det, er der ballade derude ?

Jeg begyndte at kigge på den og sammenligne med de omkringgående fugle.

Størrelse lidt som Dværgryle, men med længere hale i et anderledes mere tilspidset bagparti, et mere mørkebrunt afgrænset brystparti, næbbet måske lidt længere, kraftigt hvidrundede skæltegninger på ryggen i visse belysninger, ikke rigtig noget synligt hvidt ryg V, samt en ubestemmeligt svag hovedtegning. Har aldrig set en Bairds, kun billeder, noget med ringmønster og lang hale. Hm.

Så gik fotokampen ind for i det helt håbløse iso 2000-lys og fuglens livlighed at få bare eet eller andet sms-brugbart billede af hurtigjävelen. Den sky flok lettede, og nu gælder det om at finde en meget hyggelig fuglekigger at smse med, som ikke griner hørbart højlydt i telefonen over en tynd Temmincks med mudder på benene og udstikkende halefjer pgra fældning.

Bjørn var til familiefest, og den beroligende sindige Ole Amstrup løber absolut ikke med trekvarte vinde, der var pgra fjerskaden noget ubestemmeligt sort/hvidt på højre vinge. Peter Sunesen sms-lynsvarede "Ja,Bairds". Tak, du er 100% sikker ? Juvenil. David M. havde i mellemtiden resolut lagt billedet på facebook som jeg ikke har.

Tilsammen kom der efterhånden hurtigt bestemmelsesskred i det, og dejligt mange har fået set fuglen godt deroppe.

Jeg vil gerne slutte med et miniminde om Jørgen Munck som gik bort d. 4/9.

Som uproduktiv og mageligt siddende stolefotograf har jeg derfor ikke mødt ham de mange gange.

Men - hans utroligt smittende glæde , tryllen iskolde byger om til varm hyggesnak og Prærietranen, der timevist er pist væk og nok er lige om hjørnet – har alligevel givet særlige minder. Under et efterårstræf i Blåvand gik den herligste Thorshane på Skalling strand. Så kommer han - Nej Eva, ved du hvad, nu har du altså fotograferet den i 3 dage, nu skal du ikke sidde der mere, nu skal du gå ud og finde et hit.

Kære Jørgen, nu håber jeg du kigger med her – for Værnengsbesøget var kun fordi det ikke var til at opdrive en eneste ordentlig strand-Thorshane nogen steder !

Mvh Eva Foss Henriksen.

Bairdsryle, Værnengene, 10/9-2023. Fotograf: Eva Foss Henriksen.